Om R. Melchior og TV2 blogredaktion versus bloggeren ’pushed’: Når falske anklager og forfølgelse behandles med doven ligegyldighed og tildækkes ved at ekskludere budbringeren.
”Dovenskab går foran, og armod følger lige efter”. Dansk ordsprog.
Dette indlæg handler om 2 grove chikanerier mod TV2-bloggeren ’pushed’ (som også har skrevet under bl.a. ’nicks’ som ’allanzoo’, og ’kaiser sose’) med det borgerlige navn Allan Nielsen.
Denne blogger blev først et offer for community redaktør R. Melchior udtalte slendrian. Og sidenhen – for at dække over den udeblevne, rettidige omhu og efter devisen ”ude af syne, ude af sind”– af selvsamme R. Melchior, gennem gemen intellektuel og emotionel afstumpethed, ekskluderet fra bloggen.
’Pushed’ havde en meget humoristisk og til tider ironisk/sarkastisk tone i sine indlæg og kommentarer, som de fleste morede sig over, men som nogle få ikke forstod og tog meget ilde op. Mindst 2 af disse påbegyndte derfor en personlig, grænseoverskridende vendetta mod ’pushed’. Den ene, med en falsk og til lejligheden opfundet profil, ved at plante et indlæg på blog.TV2 21/5 2010, hvori han/hun anklagede ’pushed’ for pædofili.
1. akt
”Han (pushed) er ligeså aktiv på f.eks. Arto, hvor han er pervers overfor helt unge piger.” Og fortsætter i kommentarsporet med følgende udfald: ”Du har måske slettet din profil derinde (på Arto)? Det var ellers nogle saftige historier du fortalte om dine små veninder;)”
Og samme blogger, henvendt til en kvindelig blogger, topper injurierne med følgende kommentar i samme indlæg:
”Pushed er den helt rigtige for sådan en som dig – bare synd du ikke har mindreårige boende hjemme, men din datter får vel snart børn?”
Man kan vel ikke fortænke ’pushed’ i at han omgående reagerer på disse beskyldninger. Han sender samme dag en klage til R. Melchior på blogredaktionen og spørger heri, om man fra TV2’s side gennem logfiler og IP adresser vil være behjælpelig med at identificere bloggeren med den falske profil. Få dage efter følges denne henvendelse op af ’pushed’, som stadig intet svar modtager.
Der går 2, der går 3, der går 4 uger. Intet svar.
’Pushed’ skriver nu godt 4 uger efter igen til Melchior på blogredaktionen/TV2 og rykker for svar. Foretager blogredaktionen sig noget? Er det efter deres opfattelse helt legitimt at anklage en blogger, hvis identitet i det virkelige liv er mange andre bloggere bekendt, for at være pædofil?
Svaret blæser i vinden, for selv mange måneder efter har ’pushed’ intet hørt fra hr. Melchior og blogredaktionen. Intet!
2. akt
Vi skal ikke længere være i tvivl om, at det hos TV2 er det absurde teater, vi frekventerer. For Arabell, Ionesco, Pinter eller Beckett kunne ikke have gjort det bedre. Det afsløres på et indlæg hos bloggeren ’snowtiger’
http://blog-dyn.tv2.dk/snowtiger/entry380735.html
at bloggeren ’debatman1’, som det gennem efterforskning er blevet oplyst bærer det borgerlige navn Erik Palvig, har bedrevet ren ’stalking’ overfor ’pushed’. Ikke nok med at galningen i det skjulte sammen med ex-kæresten har kørt gennem det ganske land for at opsøge denne lige ud for hans privatbolig. ’Debatman1’ har tilmed i det skjulte fotograferet og videofilmet den person, som han troede var ’pushed’, fremvist billeder overfor andre og udspredt det rygte på TV2-bloggen, at ’pushed’ var narkoman og sælger af stoffer.”Sats’butikken”, vil nogen måske tro at ‘debatman1′ / Erik Palvig foretager. Men lovgivningen er på dette område (endnu) alt for blid, med bøder på sølle 1000 kr. og et forbud (som er svær at håndhæve) mod at opsøge offeret igen. Så hvad stalkeren satser, kan reelt stå på bagsiden af et frimærke.
Om stalking som begreb: http://www.anti-stalking.dk/index.php/hvem-stalker
Hvem kan fortænke ’pushed’ i at han reagerer. Han publicerer derfor følgende indlæg på blog.TV2, som gengives nedenfor in extenso:
Om at trække stikket ud.
Jeg har de sidste dage gjort et par opdagelser herinde, som får det hele til at virke grotesk latterligt på mig. Fandt i en anden tråd hos snowtiger ud af, at Debatman1 og Strandbitch sidste sommer var omkring min bopæl for at tage billeder. Strandbitch hævder at have set mig, og debatman1 forsøgte at fremlægge billeder af mig. Tråden finder i her. Det hele starter omkring #180.(se linket ovenfor).
Jeg er kommet frem til, at det egentlig generer mig lidt for meget, at andre bloggere ikke kan skelne mellem blogliv og privatliv. Havde ikke regnet med, at det ville udvikle sig så absurd, og jeg kan ærligt slet ikke forholde mig til disse to menneskers behov lige nu. Behovet for at granske så dybt i andres data, samtidigt med at man selv holder sine egne tæt til kroppen og forsvarer dem med liv og sjæl. Er disse to overmennesker?
Der er mange mennesker i blogland, som giver oplevelser, grin og smil. Sætter tankerne i gang. Tror bare ikke helt, at det udligner det negative lige nu. Er nok alt for påvirkelig på grund af tidligere oplevelser herinde, og er kommet frem til, at jeg må væk herfra igen igen igen igen igen igen. Ellers ender jeg bare i en masse ballade, som jeg egentlig hverken gider eller orker. Det er en evig spiral.
Har brug for lidt ro med det hele. Brug for at tænke over nogle ting. Vil ikke være påvirkelig af en skide blog. Gider heller ikke mærke frustration over andre bloggere, som i en paranoid rus føler sig chikaneret, mens de selv rejser land og rige rundt med lignende formål.
Som sædvanlig vil jeg sikkert ende herinde igen. Kan jo dårligt forstille mig andet. Jeg vil dog tage en kold tyrker nu, mens jeg stadig er frisk og glad. Lukker min blog ned, fordi jeg ellers sikkert ender med at tabe hovedet. Indlægget her får lov til at blive stående som det eneste, og hvis det bliver fjernet, så smider jeg det op et andet sted.
Der er et par andre ting, som også spiller ind på mit valg, men det vil jeg ikke komme mere ind på her. Handler om at kunne trække vejret roligt og ikke lade sig påvirke for meget af andre, og det er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan lige nu.
Jeg har vist en mani med at få folk på nakken, som ikke har normale grænser. Det er fint nok, for jeg har sikkert selv lokket en del ud af busken, men det er bare ikke fint, når det bliver grænseløst. Der må være bare lidt almindelige normer i mennesker, ellers gider jeg sgu bruge krudt på dem.
Der er sgu faktisk positive ting ved det her. Den Gift(ig)e behøver ikke sidde og overvåge mine bevægelser mere, så hun kan igen begynde at leve et frit liv. Sarkastikum behøver ikke føler sig dårlig til backgammon mere, hvis hun nogensinde har gjort det? Frodess når aldrig at forelske sig i mine røvbalder. Femaledorph kan ikke ramme mig med kagerullen. Det er sgu fornemt.
Negative ting er der også en del af, for jeg kommer sgu til at savne mit læsestof. Savne det sjove og hyggelige. De skæve dialoger. Maisens sjove og ærlige indlæg, som der er alt for få af nu. Vores fundemalistiske liberalist TGM’s underholdende kamp for den ultimative frihed. Kristensens humor. Meget mere end det….
Det hele kan dog sikkert undværes, for det er jo kun en blog. Det er kun menneskers skriveri.. Forskellige meninger fra forskellige fingre. Det burde være så simpelt, for det er kun ord på en skærm. Den slags burde man kunne forholde sig til, uden at man ender i paranoide martyrroller, eller gør sig til fjende overfor alt og alle. Jeg vil i hvert fald ikke være en brik til andres paranoide tankegang.
Jeg gider ikke have fjender i blogland, og kan jeg ikke være her uden, ja så kan jeg faktisk godt undvære det. Sagtens. Så nu vil jeg liste af. Bruge tiden i andre rammer, hvor jeg føler en bedre stemning. Vender tilbage når jeg engang gider.
Jeg har låst indlægget, da jeg ikke ønsker en beskidt tråd udvikle sig her. Skulle der være enkelte, som har brug for at smide lidt lort, så er der vist et par passende tråde i omløb.
Vi ses
Nu vågner de endelig op på sovesalen hos TV2. En eksklusion er berettiget, mener R. Melchior & Co. Så de ekskluderer selvfølgelig ’debatman1’, ikke sandt?
Nix. De ekskluderer ’pushed’. Uden partshøring. Hvormed de meget belejligt (tror Melchior med følge) får lukket både den første aldrig besvarede ‘pædofili-sag’ og den anden og ovenfor beskrevne, lovstridige ’stalking-sag’.
Man afliver på TV2 “budbringeren” ’pushed’, hvorimod “morderen” ’debatman1’ og den medskyldige ignorant, ’blogredaktionen’, går fri.
Hvis du vil læse hele sagen om Erik Palvig (debatman1) og hans ’stalking’, er her et link: Stalking
”Man kan lyve med ord men også med tavshed”. Adrienne Rich
Morale:
Man skal ej heller på TV2 sætte en dreng til at udføre en voksen mands arbejde.
Tags: Bloggalninge, Debat, Debatman1, manipulation, Pushed, Ricki Melchior, Stalking, Thomas Andersen, TV2, TV2 Blog, TV2 Kundeservice, TV2-support

marts 22, 2011 kl. 6:15 pm |
[...] mellem den suspekte praksis Ricki Melchior udviser her og den han udviste i sagen med bloggeren ’pushed’.
december 12, 2011 kl. 10:42 pm |
[...] B1: Reagerer ikke, når helt ubegrundede pædofili-anklager fra en anonym blogger rettes mod en anden og af mange andre velkendt blog-identitet: Citat begynd: “Han (en blogger kaldet ’pushed’) er ligeså aktiv på f.eks. Arto, hvor han er pervers overfor helt unge piger”.“Du har måske slettet din profil derinde (på Arto)? Det var ellers nogle saftige historier du fortalte om dine små veninder”.”Pushed er den helt rigtige for sådan en som dig – bare synd du ikke har mindreårige boende hjemme, men din datter får vel snart børn?” Citat slut. ’Pushed’ reagerer omgående på disse beskyldninger og sender samme dag en klage til R. Melchior på blogredaktionen og spørger heri, om man fra TV2’s side gennem logfiler og IP adresser vil være behjælpelig med at identificere bloggeren med den falske profil. Da han efter flere dage intet har hørt følges denne henvendelse op af ’pushed’. Der går 4 uger. Intet svar. ’Pushed’ skriver derfor igen til Melchior på blogredaktionen/TV2 og rykker for svar. Er det efter deres opfattelse helt legitimt at anklage en blogger, hvis identitet i det virkelige liv er mange andre bloggere bekendt, for at være pædofil? Svaret blæser i vinden, for selv et år efter har ’pushed’ intet hørt fra TV2’s blogredaktion. Intet! Komplet dokumentation i dette link: [...]