Om blogadministrationen på TV2 – løgn over løgn

– en beskrivelse, der følger tidsakslen

Rapport vedr. community redaktør Ricki Melchior, Pernille Stærke Jensen, Juridisk Sekretariat og øvrig administration: Tilsløring af fakta, sletning af bevismateriale og fabrikation af løgne på sociale medier, med den hensigt at dække over manglende omhu  

I en mail fra blogredaktionen af 10/3 2010 (Aref1) anklages bloggeren PLT84 for i en kommentar i et indlæg hos bloggeren ’moonshadow’ at linke til personfølsomme oplysninger om bloggeren debatman1 og trues ved gentagelse med permanent udelukkelse.

PLT84 vedkender sig ikke at have linket til personfølsomme oplysninger og udbeder sig samme dag dokumentation herfor.

PLT84 modtager 30/3 2010 det svar, at kommentaren er ”fjernet ved påsyn, hvorfor det ikke længere er muligt at gengive den konkrete sag”( Aref2 ). Skulle dette stå til troende, kan det konkluderes, at TV2 til enhver tid kan slette materiale, som kan være belastende for dem selv og påstå hvad som helst om hvem som helst.

Med få dages mellemrum primo april 2010 (som TV2 ved hr. R. Melchior ikke er bekendt med) finder først PLT84 i et wordpad dokument på egen pc, det link, som det påstås skulle føre til afsløring af personfølsomme oplysninger om bloggeren debatman1 og derpå en helt tredje blogger på søgemaskinen Yahoo (WP.BILAG3.2.citatfusk-yahoo2) hele den kommentar inklusiv link, som blogredaktionen har slettet. På blogredaktionen fastholdes den påstand, at PLT84 skulle have linket til personfølsomme oplysninger, uvidende om hvad PLT84 og andre har fundet i den prekære sag.

I en mail til Folke Møller 19/7 2010 beskrives forløbet atter af PLT84. Denne mail er fremsendt som en reaktion på en mail, modtaget fra community redaktør R. Melchior af 14/7 (Aref4). Heri fremgår det, at hr. Melchior selv har set det link i kommentarsporet på det oprindelige indlæg, før det blev slettet. Han har, som ”den person, som alle initiativer på sociale medieplatforme i princippet skal forbi “( Aref3 ), kigget på følgende link uden at undre sig:

 http://www.facebook.com/share.php?u=http%3A%2F%2Fblog.tv2.dk%2Fdebatman1%2Fentry358804.html%3Ffbs

Linket består af elementerne ’facebook share’, ’blog.tv2’ (hvilket blogdomæne, det er relateret til), ’debatman1’ (alias for den blogger, som har indsendt den bevidst, falske anmeldelse til TV2) + den specifikke html-kode ’358804’, der identificerer, at linket netop er hentet fra et indlæg fra selvsamme blogger i TV2’s eget domæne.

R. Melchior og TV2 er allerede her ude på gyngende grund, for linkets struktur og indhold afslører, at linket kun kan komme fra et sted – TV2’s eget blogdomæne, ikke eksternt. Det er her væsentligt til forståelse af situationen, at R. Melchior ikke ved, at den person han skriver til og anklager (PLT84), også har fundet linket og kender dets struktur og indhold. Så Melchior har derfor troet, at han omkostningsfrit kunne affyre den første løgn.

I samme mail Aref4 skriver R. Melchior:

”Jeg synes ikke, at jeg ser saa tydeligt som du goer, at Debatman for det foerste indroemmer, at der ikke er et billede af ham paa linket og for det andet at der ikke skulle vaere et billede af ham. Da jeg loggede paa Facebook, kom jeg i hvert fald ind til billedet…”.

‘..kom jeg i hvert fald ind til billedet..“.Dette er den anden løgn og kan kun være nedfældet for at tildække den fejl som Melchior har begået 2 måneder tidligere. 4-5 facebook aktører har afprøvet det genfundne link og kan sammenfaldende meddele, at ejeren og kun ejeren af facebook siden, kom frem til vedkommendes egen side. Specificeret forklaring fremgår af Aref5)

I samme mail ( Aref4 ) indfører R. Melchior ’omvendt bevisbyrde’ efter selv omhyggeligt at have forsøgt at fjerne det for ham kompromitterende bevismateriale:

I mellemtiden skal du vaere velkommen til at forsoege at overbevise mig om, at den foerste advarsel var ubegrundet”.

Først fremturer han fortsat med den påstand, at PLT84 har linket til personfølsomme oplysninger.

Derpå beder Melchior PLT84 om at bevise, at Melchiors påstand ikke er korrekt.

Denne adfærd er stærkt kompromitterende, nu hvor Melchior

- er bekendt med linkets indhold og struktur,

- må vide at linket kommer fra TV2′s egen programmeringssoftware og

- selv har forsøgt at slette bevismaterialet.

En IT specialist gør i en e-mail PLT84 opmærksom på, at det famøse facebook share link i sin helhed ligger som en fast, skjult bestanddel på hovedsiden af blogindlæg og bekræftes af kildesporet på TV2. Kopierer og overfører man overskrift samt efterfølgende linje fra et blogindlæg til et Word eller wordpad dokument, ”opløses” hele linket og den fulde tekst materialiserer sig. Dokumentation herfor er den verserende sag om PLT84 som eksempel

(JW.TV2.dokumentation.3)

og to vilkårlige eksempler fremstillet af 2 helt andre bloggere (’minven’ og ’moonshadow’) som bevis

(JW.TV2.dokumentation.4)

JW.TV2.dokumentation.5).

I Aref5 er indsat en instruktionsvejledning i hvordan det fulde link bliver frembragt samt hvordan selvsamme link findes i kildesporet. Som community redaktør, med ansvar for interaktive medier, herunder blogs, facebook og twitter (”den person, som alle initiativer på sociale medieplatforme i princippet skal forbi”), er Melchior, som arkitekten bag dette interaktive link, fremdeles bekendt med dets eksistens. Ikke nok med at R. Melchior, som ansat i et statsejet foretagende, lyver groft.

Han forsøger at påføre skylden for egne løgne og fadæser til en borger.

Det er derfor også ukorrekt, når P. Stærke Jensen fra TV2 Jura (som svar på en skriftlig anke stilet af PLT84 til CEO M. Eldrup – Aref8) i brev til PLT84 15/10 2010 skriver:

”I den forbindelse bemærkes, at det er korrekt at vi har en ”Send til en ven”-funktion på blog.tv2.dk, men der er ikke nogen ’del på facebook’-funktion”.

Hvis man som bruger af TV2.blog eller et hvilket som helst andet medie vil citere et indlæg skrevet på TV2.blog, skal man altså være opmærksom på, at der på TV2.NET (den funktion R. Melchior netop er redaktør for) ligger skjulte kildekoder, som kan blive flyttet med over i den tekst, som man kopierer. Det har TV2 dog ikke på noget sted gjort sine brugere opmærksomme på. I stedet vælger (må vi formode) hr. Melchior, ved at fortie eksistensen af facebook-share linket,  med den tredje løgn at føre Pernille Stærke Jensen bag lyset og atter forsøge at skubbe ansvaret for egne fadæser over på en borger.

Nu er tiden inde for Melchior & Co. til at lægge røgslør over sagens rette sammenhæng ved at nægte at udlevere ophavsretsligt materiale

Allerede i en mail fra PLT84, dateret 27/5 2010 til R. Melchior og efter at TV2 har fjernet samtlige indlæg og kommentarspor fra bloggen tilhørende PLT84, anfører denne, at han har ophavsret til alt materiale på egen TV2-blog, og ønsker dette udleveret. Dette fremføres ofte i den løbende korrespondance og anfægtes ikke af TV2.

”Jeg skal i samme moment gøre opmærksom på, at jeg har den fulde ophavsret til alt materiale, der er produceret på min blog og at dette bedes udleveret, såfremt jeg ikke har modtaget et tilfredsstillende svar indenfor den givne tidsramme”.

Manglende konkret besked om hvordan overdragelsen skal foregå, afføder følgende mail fra PLT84:

”Derfor foreslås det, at jeg torsdag eftermiddag kl. 14:00 møder op hos jer med min advokat på Teglholm Alle og vi der sammen gennemgår og sammenstiller mine screen dumps af indlæg og kommentarspor med jeres overdragelsesforretning af det materiale, som jeg har ophavsretten til og ønsker udleveret. Denne kontrolproces blot for at forebygge tvister om autenciteten – til gavn for begge parter i det videre forløb”(mail af 11/7 2010).

Modtager følgende besked fra Folke Møller:

”Vi kan ikke uden varsel hente materiale frem på denne måde, og jeg må bede dig om tålmodighed til starten af august, hvor Ricki Melchior kontakter dig igen”

 (mail af 14/7 2010, hvori der stadig ikke sættes spørgsmålstegn ved udleveringen af materialet, kun hastigheden hvormed og hvordan dette kan foretages).

”Lad os sige, at vi ender med at blive enige om, at du skal have adgang til din blogs indhold, kan vi vel noejes med at sende det til dig. Det er jo ikke fordi, at der er noget, der skal slaebes ud af et serverrum alligevel”

 (Aref4, mail af 14/7 2010 fra R. Melchior, hvormed det bekræftes, at min blogs indhold er lagret på deres server og såfremt det er slettet, er dette foretaget af TV2 på et senere tidspunkt, altså et tidspunkt efter 14/7 2010, hvor de er fuldt bevidste om, at dette nu er en ”sag”).

PLT84 modtager efter 4 ½ måned en meget modsigelsesfyldt og for TV2 belastende udmelding fra P. Stærke Jensen 15/10 2010 (Aref10):

”Da du vælger at skrive indlægget på vores blog, har du overdraget et eksemplar til tv2.dk, jf. §19, og du kan derfor ikke gøre indsigelser overfor at vi vælger at slette eksemplaret. Ophavsretten medfører ikke nogen pligt for andre til at opbevarer overdragne eksemplarer”.

Man har altså nu ikke længere til hensigt at udlevere PLT84’s blogindlæg. I samme brev tilføjes det:

”Da tv2.dk ikke fører database over slettede indlæg, har vi ikke mulighed for at give dit det konkrete eksemplar”.

Udover de ophavsretslige rettigheder, som vil blive belyst senere, afføder brevet 2 uafklarede spørgsmål. Har TV2 eller har TV2 ikke kopier af PLT84’s indlæg?

Såfremt man ikke har kopier og mener det er bloggeren selv, der har pligten til at tage sikkerhedskopier af egne indlæg og kommentarspor og egne kommentarer på andres blogindlæg, må man spørge til følgende:

  • Hvor fremgår det af de af TV2 publicerede ”Retningslinjer for brug af blog.tv2.dk”, at TV2 har retten til permanent at slette indlæg og kommentarspor uden først at orientere bloggeren om den forestående handling og uden at give vedkommende mulighed for selv at foretage sikkerhedskopiering?
  • Har TV2 tænkt sig at bloggere skal sidde ved skærmen 24 timer 365 dage om året og overvåge og sikkerhedskopiere egne indlæg og kommentarer i en uendelighed?
  • Hvorfor meddeler TV2 først, at man har indlæggene og diskuterer overdragelsesform og tidspunkt, for så 4 måneder senere at meddele, at man har slettet dem? (Nej, der gives ingen præmie for at kunne besvare dette spørgsmål).
  • Vil TV2 påstå, at de ikke (som selv en mindre virksomhed altid ville foretage) har sikkerhedskopier af al skriftlig intern og ekstern kommunikation?
  • En blog er et dynamisk værk, som består af et indlæg og et kommentarspor, som løbende er under udvikling – ikke blot et indlæg (som en kommentar eller kronik i det statiske avismedie), hvor skribenten har overdraget et eksemplar til TV2. Hvordan kan TV2 permanent slette materiale, som de ikke har ophavsretten til?

Såfremt man har kopier (hvad vi må formode er sandheden, se nedenfor), hvorfor udleveres de ikke?

Bloggerne ’baremig1962’ og ’snowtiger’ har begge (den ene flere måneder efter, den anden få dage senere) fået genåbnet en ellers slettet blog.

I en e-mail til ’minven’ skriver blogredaktionen 26/4 2010, på en anmodning om at få oplyst hvad en af TV2 slettet kommentar indeholdt, følgende:

”Angående din henvendelse i sidste uge, har vi undersøgt dine forskellige spørgsmål lidt nærmere. Vi kan desværre ikke gå ind og oplyse dig, hvad de slettede kommentarer på dit indlæg har indeholdt, da vi ikke må oplyse herom. Dog kun at det var nogle kommentarer af upassende form, som ikke var acceptable ud fra vores retningslinjer”.

Man har altså en backup, men vil blot ikke orientere om indholdet.

I en e-mail fra Thomas Andersen i IT afdelingen hos TV2 (Aref9) til PLT’s advokat anføres det, at

”Ad. 1) Vi har ikke registreret dette indlæg, da det jf. ovenstående er slettet”.

Indlægget, der henvises til er dette:

http://blog.tv2.dk/moonshadow/entry361688.html

Det må siges at være stærkt belastende for TV2’s troværdighed, at påstå, at det af advokaten efterlyste indlæg i sin helhed (som indgår i stævningen af bloggeren debatman1 under forberedelse) skulle være slettet. For indlægget findes på bloggeren ’moonshadows’ dashboard og aktiveres fluebenet, genskabes indlægget. (JW.TV2.dokumentation 2-1, 2-2,2-3,2-4). Det var så mindst den fjerde løgn. For man kan umuligt være så inkompetent, at man ikke kan løse en så simpel opgave.

Endnu et eksempel på at TV2 er i besiddelse af slettede indlæg findes her – TV2 er bloggeren belejlig med at fremsende indholdet i et slettet indlæg:

http://blog.tv2.dk/hvepsens/entry173843.html

Den definitive afsløring af TV2′s løgnagtige, magtarrogante og stærkt selektive praksis bliver afsløret den 9. september 2011. Her får den udelukkede blogger ‘snowtiger’ besked om fra Thomas Andersen, TV2, at han godt kan få udleveret det samlede indhold af publicerede indlæg, for her var der ikke en ‘sag’ mod TV2.  En ‘sag’, hvor TV2 selv er partshaver mod bloggeren PLT84, kunne det derimod ikke lade sig gøre.

Den 09/09/2011 kl. 15.08 skrev Thomas Andersen:

“Så fik jeg talt med vores udvikler. Vi tjekkede de sidste 10 indlæg igennem manuelt, og det er altså hele indlæg. Det eneste, der manglede indhold var det åbne brev til Merete Eldrup”.
 

Hvormed vi her kan stadfæste den femte løgn, for TV2 må – modsat af hvad Pernille Stærke Jensen påstår i brevet til PLT84 af 15/10-2010 – være (have været) i besiddelse af en database over slettede indlæg. Endnu en tilsløringsløgn fra R. Melchior & Co med Stærke Jensen som postbud?

Det er langt om længe erkendt af TV2, at PLT84 ikke linkede til personfølsomme oplysninger om en anden blogger. Det er dog ikke nogen nyhed – det har mindst 50 bloggere vidst i 6 måneder. Det er heller ikke det sagen drejer sig om længere.

Derimod at konklusionen i P. Stærke Jensens brev til PLT84 er ukorrekt, fordi hendes analysearbejde hviler på bevidst vildledende, interne informationer!

Herværende analyse påviser, at årsagen til at sagen har fået lov til køre så langt ud, kun kan henføres til, at en ansat i en statsejet public service virksomhed, Ricki Melchior,  ikke har udvist rettidig omhu, opbygget en syntetisk virkelighed for at dække over egne fadæser og – i takt med at disse fadæser blev kortlagt – lagt nye løgne ovenpå gamle, miskrediteret en blogskribent, nu også har ført en intern medarbejder fra TV2 Jura bag lyset (et udsagn vi bygger på den præmis, at juristen Pernille Stærke Jensen har forhørt sig hos R. Melchior inden afsendelse af brev til PLT84 og der fået den løgnagtige oplysning, at TV2 bloggen ikke har et Facebook share link) og tilsidesat de krav man som borger bør og kan stille til en public service virksomhed. Uoverensstemmelserne mellem det P. Stærke Jensen anfører i brevet og det faktiske indhold og forløb er med dokumentation anført ovenfor. Og for at vi ikke skal være i tvivl om public service stationens både feje og svinske magtmisbrug, fortsætter forfølgelsen af alle bloggere, der sætter fokus på de prekære sager. Efter at TV2 på et falsk grundlag først at have ekskluderet bloggeren PLT84 (Peter Theisen), kommer turen til bloggeren ‘frodess’ (Frode Steinicke) og derpå bloggeren ‘snowtiger’ (Jens Roved). Hvis eneste forbrydelse har været, at de har dokumenteret, at blogredaktionen på TV2 - for skatteborgernes penge – er fulde af løgn.  

Og det er helt umuligt ikke at finde en slående lighed mellem den suspekte praksis Ricki Melchior udviser her og den han udviste i sagen med bloggeren pushed’. 

Men hvordan kunne det gå så galt for TV2 og deres blog? Her finder du dokumentation for det falsum som blog-galningen Erik Palvig (‘debatman1′) plantede på TV2′s sociale medie – det der igangsatte hele miseren: Del II. Så galt kan det gå…


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

4 kommentarer til “Om blogadministrationen på TV2 – løgn over løgn”

  1. TV2′s blogredaktion: Uansvarlighed, bedrageri og magtmisbrug i det anonyme blogunivers « My Blog siger:

    [...] My Blog Just another WordPress.com weblog « Om blogadministrationen på TV2 [...]

  2. TV2 og ansvarsforflygtigelse: bloggen som ‘gratis’ medie og medieansvaret « My Blog siger:

    [...] « Velkommen til et slaraffenland for ‘stalkere’ i den anonyme blogsfære. Om blogadministrationen på TV2 [...]

  3. Del II. Så galt kan det gå, når anonyme galninge boltrer sig på TV2-blogs: Administrativ laissez faire og fait accompli « My Blog siger:

    [...] Og så er vi fremme ved TV2 og hr. Ricki Melchior, der efterfølgende hopper med på Debatman1/Erik Palvig-vognen og – ved ikke at udvise rettidig omhu - vikler sig ind i det ene lag af løgne efter det andet. Med et eneste formål: At dække over egen inkompetence og påføre en sagesløs blogger skylden for egne fadæser: Om blogredaktionen… [...]

  4. Åbent brev til Retsudvalget – TV2 og Medieansvarsloven « My Blog siger:

    [...] Hele forløbet er gengivet i dette link: [...]

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.