På blogredaktionen hos TV2 har man den politik, at man ikke har nogen. Man påtager sig gerne den ubegrænsede frihed til at mene og forvalte efter forgodtbefindende, hvilket vil sige aldeles vilkårligt, lemfældigt og langsommeligt.
Når det kommer til det medfølgende ansvar og TV2 skal fastholdes som redaktør og administrator af en blog, er man glat som et stykke vådt håndsæbe. Man benægter, fortier og fortrænger. Desværre (for TV2) uden rettidig omhu, for den amoralske praksis forsøges skjult gennem let gennemskuelige løgne.
Det anføres i brev fra P. Stærke Jensen, TV2 Jura, af 15/10 2010 (Aref10), at bloggen ikke er omfattet af Medieansvarsloven, med den begrundelse, at den ikke rummer redaktionelt indhold og dermed skulle have helt enestående frihedsgrader.
Det er korrekt, at Pressenævnet i en kendelse i efteråret 2007 har udtalt:
Resumé
Klager klagede over et blogindlæg på www.tv2.dk.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
”Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Blog-sektionen på www.tv2.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation, at debatsiden ikke er omfattet af medieansvarsloven. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises, jf. medieansvarsloven §43, stk. 2, nr. 1”
Det er derimod ikke korrekt at beskrive ovenstående udtalelse og afgørelse fra Pressenævnet som retvisende.
Bloggen på TV2 er ikke en uredigeret envejskommunikation.
Der fjernes indlæg, sågar til tider uden at indlæggets forfatter og udgiver orienteres.
Der fjernes komplette indlæg, sågar til tider med den begrundelse at selvom selve indlægget var upåklageligt, “løb kommentarsporet løbsk”.
Der slettes kommentarer.
Der udsendes henstillinger og advarsler.
Der uddeles karantæner.
Og der foretages ekskluderinger.
Blogredaktionen har tilmed sin egen blog, hvor de seneste politiske påfund for publicering udbasuneres. Der er altså tale om omfattende redaktionel – omend diffus – kontrol.
Såfremt det eneste kriterie der skal opfyldes for at kunne skrive sig ud af Medieansvarsloven, er, at ‘værten’ (udgiveren) ikke forud har censureret blogindlæg, bør man fra politisk hold se at få ændret loven. For så er der ingen grænser for hvad både privatpersoner, erhvervsvirksomheder og foreninger skal lægge ryg til af injurierende indlæg og kommentarer fra en virtuel verdens anonyme skribenter. Som praksis er i dag, fremstår Pressenævnet, med deres fortolkning af gældende lov, som en PR- og IR virksomhed for “den 4. statsmagt” og dens ikke-ansvarspådragende bloggere.
Det anføres i samme brev fra Pernille Stærke Jensen, at bloggen skulle være en ’gratis’ ydelse TV2 som public service virksomhed ikke er forpligtiget til at udbyde. Sondringen skulle her atter – formodes det – tjene det formål, at skabe et helt ”3. rum”, der skulle give TV2 vidtrækkende frihedsgrader i forvaltningen af bloggen. Forskellen skulle ligge mellem betalte kommercielle forretningsydelser (f.eks. abonnementer for programpakker for TV2 Charlie, TV2 Zulu, TV2 News, TV2 Sport og annonceringsindtægter), statsstøttede midler til public service forpligtigelser og så noget som skulle være ’gratis’.
Intet er ’gratis’. Hvis bloggen som en forretningsenhed ikke er fuldt finansieret gennem kommercielle indtægter (og man må formode, at dets underleverandører ikke er filantroper og at blogredaktion, øvrige medarbejdere i afdelingen samt tilknyttede medarbejdere i stabsfunktioner ikke arbejder ulønnet), er midlerne hentet fra bevillinger på finansloven – og dermed gennem skatter opkrævet hos borgerne. For når TV2 inklusiv offentlige støttemidler konsolideret stadig har et underskud, kan man ikke påstå, at blogydelsen er fuldt finansieret fra betalte, kommercielle ydelser.
(Der huserer det rygte, at bloggen er frasolgt af TV2 til en ekstern partner og TV2 kun forestår moderationen. Det ændrer intet ved det overordnede billede, udover det lægger endnu et lag af diffus dubiøsitet til foretagendet, til bekymring for den udøvende og til beskæftigelse af den dømmende magt i Danmark. For så er der tale om vildledende markedsføring gennem falsk varebetegnelse).
TV2 er også medlem af foreningen Digitale Publicister, men efterlever ikke dets politik/formålsparagraf:
”Nej, man må nødvendigvis anvende internetmediet på mediets egne vilkår, herunder at enhver har mulighed for at give sit besyv med her og nu – også når synspunkterne er kontroversielle, sproget er stødende eller retstavningen er fraværende” (Bref1.digitale.publicister).
Kan man af samme dokument udlede, at foreningens formand ikke er bekendt med bloggen på TV2’s virke eller at kendskab til medlemskabet af samme forening ikke er nået frem til blogredaktionen på TV2?
Når TV2 ikke vil høre til hverken her eller der, kunne det skyldes, at de selv har formuleret og effektueret en klar, stringent blogpolitik for denne anonymsfære. Næh, det har de slet ikke. ”..og vi har ikke som sådan forfattet en egentlig blogpolitik. Der foreligger helt sikkert en blogpolitik et eller andet sted, men det er ikke en, der bliver delt ud længere….” fremhæver Ricki Melchior (Center for Journalistik, Aha nyheder, 16/12 2010)
Nu er det sådan, at enhver virksomhed og dets ansatte bestrider deres pålagte opgaver på eget ansvar. Man behøver ikke dække sig ind bag polemisk-politiske og -juridiske spidsfindigheder eller lege gemmeleg i brancherelaterede foreninger eller nævn. Men i stedet redeligt behandle indsendte klager. Den mulighed har TV2, som det fremgår, også givet afkald på. Gennem en perlerække af løgne og tåbeligheder.
Tags: Debat, Debatman1, MAL, manipulation, medieansvar, Medieansvarsloven, mediejura, medier, Pushed, Ricki Melchior, Stalking, Thomas Andersen, TV2, TV2 Blog, TV2 Kundeservice, TV2-support
marts 23, 2011 kl. 4:53 pm |
[...] andet spor handler om TV2’s ansvarsforflygtigelse. Ved først gennem juridiske spidsfindigheder og gemmelege og sidenhen med et krampagtigt forsøg [...]